Tak!
Vi kontakter dig snarest
Næste kursusstart: kommer snart
Hvorfor følelsesmæssig intelligens?Det at indgå i private og professionelle sociale sammenhænge er helt essentielt for vores væren i verden.
Vi mennesker er sociale væsner. I den forbindelse er der flere studier der peger på, at den største kilde til glæde og velvære i vores liv, er vores relationer til andre. Derfor er det helt afgørende, at vi kan tage vare på os selv i sociale sammenhænge og præge vores relationer i den retning, vi har brug for. Følelsesmæssig intelligens handler bl.a. om selverkendelse, selvregulering, motivation, empati og sociale færdigheder. Følelsesmæssig intelligens er måske den vigtigste faktor i forhold til at leve et meningsfuldt liv med betydningsfulde relationer.Dette forløb er for dig, der ønsker at få en større indsigt i dine følelser og derigennem en bedre forståelse herom. Igennem denne følelsesmæssige indsigt vil du bl.a. lære at regulere egne følelser, lave personlig grænsesætning, udtrykke behov i forhold til dine omgivelser og meget mere.
Kurset vil give dig forståelse for hvilke dynamikker, der udspiller sig i f.eks. din familie, dit parforhold, blandt dine venner og/eller kollegaer. Desuden vil du få konkrete redskaber til at kunne handle på disse dynamikker.Kort sagt vil du få redskaber til og for livet, der altid vil være dig til gavn.
Efter kurset vil du opnå større mulighed for at indgå i meningsfulde relationer samt have en større forståelse for din egen adfærd, der ultimativt kan lede til større selvværd. Vi vil maksimalt være 12 deltagere på holdet, og du vil derfor få et stærkt fællesskab, hvor du vil møde ligesindede personer, hvis historier, erfaring og fortællinger, du vil kunne spejle dig i.
Kurset er for: - Dig der ønsker større selvindsigt, selverkendelse og selvværd - Dig der ønsker at blive bedre til at mærke og forstå dig selv - Dig der ønsker at styrke din personlige grænsesætning - Dig der ønsker at opnå mere meningsfulde relationer - Dig der ønsker at starte på eller videreføre din personlige rejse - Dig der ønsker større udbytte i terapi
Hvis du er i tvivl om, om kurset er noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på tlf.61 759 759, kd.onoser%40tkatnok eller skrive en besked på vores Facebook eller Instagram.
På kurset vil der være op til 12 deltagere. Du vil blive undervist af psykoterapeut, MPF, Louise Gøttsche og Totum kropsterapeut Emil Østergaard.
Forløbet strækker sig over seks undervisningsgange á 2½ times varighed.Pris: 6.495 kr.
Dette retreat er for jer, der er pårørende til en psykisk lidende person. Det kan være en forældre, et barn, en søskende eller blot en tæt på. På dette retreat vil vi være en lille gruppe, der alle har dét til fælles, at være pårørende. I dette møde vil du kunne få andres oplevelser og historier at spejle dig, høre andres gode (og mindre gode) erfaringer og ikke mindst opleve at du ikke er alene.
Igennem retreatet vil du desuden få sparring og redskaber til dig selv som pårørende. Vi vil dykke ned i hvilke følelser der er på spil og sandsynligvis på overarbejde inde i dig, samt hvordan du kan tage dig af dem. Desuden vil du få konkrete værktøjer til at tage dig af og passe på dig selv. På den måde vil du også kunne stå stærkere i din relation som pårørende. Det er nemlig bevist, at gode relationer til pårørende har stor indflydelse på den lidendes heling.
Efter retreatet vil du kunne se din situation fra andre perspektiver og få mulighed for at handle anderledes. Du vil desuden have fået større selvindsigt og særligt i forhold til vedkommende du er pårørende til og jeres relation og situation.
Forløbet er for: - Jer der er pårørende til en psykisk lidende - Jer der savner et fællesskab med andre i samme situation - Jer der står i stærke følelsesmæssige krav grundet psykisk sygdom - Jer der mangler værktøjer til at håndtere din situation som pårørende - Jer der oplever at forholdet er presset, fordi I er pårørende
Hvis du ønsker at vide mere eller har spørgsmål til retreatet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 61 759 759, kd.onoser%40tkatnok eller skrive en besked på vores Facebook eller Instagram.
På retreatet vil der være op til 6 deltagere. Du vil blive undervist af psykoterapeut, MPF, Louise Gøttsche og Totum kropsterapeut Emil Østergaard. Begge har arbejdet med psykisk lidende, og deres pårørende i flere professionelle sammenhænge. Desuden er vi også selv pårørende. Retreatet foregår i et sommerhus i Vestjylland fra fredag til søndag.
Næste retreat: 7. - 9. marts.
Efter tilmelding
Når du udfylder formularen modtager vi en mail med dine oplysninger. Herefter sender vi dig en velkomstmail med en faktura. Når den er betalt, bekræfter vi din plads på kurset/forløbet.
Praktisk info
Sted: 7400 Herning (Nærmere informationer følger før kurserne).Tidspunkt: Kurser/forløb afholdes fortrinsvis om aftenen.Alder: Man skal være mindst 18 år for at deltage i et kursus/forløb.Forudsætninger: Der er ingen forudsætninger for at deltage i et kursus eller retreat. Dog anbefaler vi altid at starte ud med kurset 'Følelsesmæssig Intelligens', da det danner et fantastisk grundlag for andre kurser, forløb og terapi. Desuden får du en rabat på 500 kr., hvis du tilmelder dig et andet kursus eller retreat inden for 12 måneder efter tilmelding til 'Følelsesmæssig Intelligens.'