Og det kan simpelthen ikke understreges nok, fordi det er desværre en af de misforståelser, vi stadig hører rundt omkring.At gå i terapi, handler ikke om et 'quickfix', derimod handler det om livslang læring i at opnå større selvindsigt. Det handler om et sted at kunne læsse af, give udtryk for bekymringer og tanker, og ikke mindst være dig. I terapi vil du få sparring og feedback og mulighed for nye perspektiver.Det er ikke sygt, det er selvkærligt.
Relationer er nøglen til et lykkeligt liv
Vi mennesker har et dybt behov for at høre til og skabe meningsfulde relationer. Uanset om det er med vores partner, familie, venner eller kolleger, så er det gennem relationer, vi finder glæde og mening.
Men det er ikke altid let at forstå andre og opbygge disse relationer. Derfor tilbyder vi kurser og forløb, der afslører hemmelighederne bag at forstå andre mennesker, styrke dit parforhold og navigere i rollen som pårørende til en psykisk lidende. Tag det første skridt mod et rigere liv fyldt med meningsfulde relationer.
Sexologsamtaler
Seksualitet, kærlighed og relationer følger os gennem hele livet. Hos Resonō ser vi det som en naturlig del af det at være menneske og som noget, der udvikler sig, forandrer sig og afspejler den måde, vi lever på.
Her kan du gå på opdagelse i temaer som parforhold, kommunikation, intimitet, lyst, selvværd og livets mange overgange. Samtalerne giver plads til at forstå dig selv og din relation på nye måder – med fokus på nærvær, ærlighed og frihed til at være den, du er.