Vi mennesker skaber vores identitet gennem det, vi tror om os selv. Det gælder både vores tanker om kroppen, vores oplevelse af værdi og måden, vi møder andre på.
Selvopfattelse, kropsskam og selvværd hænger tæt sammen og former den måde, vi oplever os selv på som mennesker. De spiller en central rolle i vores relationer, intimitet og seksualitet, og netop derfor er de vigtige at tage alvorligt, når vi ønsker mere frihed, nærhed og tryghed i livet
Selvopfattelsen er som et spejl, vi ser os selv igennem. Når billedet er præget af mildhed og realisme, giver det os styrke til at være til stede i os selv, i vores relationer og i vores seksualitet. Men når spejlet forvrænges af tvivl, gamle erfaringer eller hård selvkritik, kan vi begynde at føle os utilstrækkelige eller forkerte. Det kan sætte spor i selvværdet og spænde ben for både lyst, nydelse og nærhed.
På den måde bliver selvopfattelsen ikke bare et privat billede inde i os selv, men en kraft, der former vores identitet og vores måde at være sammen med andre på.
Heldigvis er selvopfattelsen ikke hugget i sten. Den kan ændres og styrkes, når vi tør møde os selv med mere kærlighed og omsorg. Ved at udfordre gamle overbevisninger, opdage de sider af os selv vi har undervurderet og skabe nye erfaringer, kan vi langsomt begynde at se os selv i et klarere lys.
Selv små skridt i retning af en mere kærlig selvopfattelse kan give os mod til at være mere frie i vores seksualitet, mere trygge i vores relationer og mere hele i os selv.
Kropsskam handler om følelsen af, at kroppen på en eller anden måde er forkert. Det kan være en generel oplevelse af ikke at leve op til idealer, men ofte er skammen rettet mod helt specifikke kropsdele: Maven, lårene, brysterne, armene eller andre områder, vi har lært at se som “problematiske”.
Skammen kan vokse ud af mange forskellige kilder. Den kan komme fra de billeder og normer, vi møder i film og på sociale medier, hvor bestemte kroppe hyldes som “rigtige”. Den kan også stamme fra kommentarer og erfaringer i barndommen; ikke kun rettet mod os selv, men også når forældre eller andre taler negativt om deres egne eller andres kroppe. Over tid kan de her indtryk sætte sig som en indre stemme, der kritiserer og måler os.
Når vi bærer kropsskam, påvirker det langt mere end selve oplevelsen af kroppen. Skam kan gøre det svært at føle sig fri i intimitet og seksualitet, fordi vi hele tiden ser os selv udefra og vurderer, hvordan vi tager os ud. Det kan spænde ben for lysten, fordi skam lukker ned for nydelsen og gør det svært at overgive sig til nærvær og berøring.
For nogle betyder det, at man trækker sig fra sex eller helt undgår situationer, hvor kroppen kommer i spil. For andre viser det sig i en konstant usikkerhed i mødet med en partner, hvor ønsket om connection kolliderer med frygten for at blive set.
Kropsskam hænger tæt sammen med både selvopfattelse og selvværd. Når selvopfattelsen er præget af et kritisk blik, bliver skammen tungere, og lavt selvværd kan fastholde følelsen af at være forkert.
Men skam begynder at miste sin magt, når vi tør sætte ord på den og møde os selv med mildhed. At opdage, at kroppen allerede rummer værdi og skønhed, uanset hvad idealerne siger, kan være første skridt til at løsne grebet. Med tid, selvomsorg og nye erfaringer kan vi begynde at finde hjem i kroppen igen og skabe mere frihed i både intimitet, seksualitet og relationer.
Selvværd handler om den grundlæggende oplevelse af at have værdi som menneske. Det er knyttet til vores egenskaber og ikke til præstationer eller resultater, som hører under selvtillid. Når selvværdet er lavt, kan det skabe tvivl om, hvorvidt vi overhovedet er værd at elske eller dele livet med. Det kan samtidig forstærke både kropsskam og en skæv selvopfattelse og gøre det sværere at tage imod kærlighed, nydelse og intimitet.
Det gode er, at selvværd ikke er fastlåst. Det kan udvikles og styrkes gennem hele livet. At arbejde med selvomsorg og selvaccept er ofte et første skridt: at begynde at tale mildere til sig selv, slippe sammenligninger og opdage, at vi alle har værdi og er berettigede til kærlighed – også fra os selv. Små skridt kan gøre en stor forskel, f.eks. at registrere sine gode egenskaber, øve sig i at sige fra (og til) eller give sig selv lov til at tage imod omsorg fra andre.
Selvværd vokser også i mødet med andre. Når vi bliver spejlet i trygge relationer – af en partner, en ven eller i en samtale – kan vi opleve os selv på nye måder. Det kan skabe grobund for at mærke lyst, sætte sunde grænser og dele intimitet uden frygt for at være forkert. Et stærkere selvværd giver os frihed i seksualiteten og ro i relationerne, fordi vi står mere trygt i os selv.
Selvopfattelse, kropsskam og selvværd er tæt forbundne. Når ét af områderne kommer i ubalance, påvirker det de andre. Lavt selvværd kan gøre selvopfattelsen mere kritisk og forstærke kropsskam, mens kropsskam kan svække selvværdet og give et forvrænget billede af, hvem vi er. Det kan skabe en negativ spiral, hvor vi langsomt mister frihed i os selv og i intimiteten med andre.
Heldigvis kan spiralen også vende den anden vej. Når vi arbejder med ét område, smitter det positivt af på de andre. En sundere selvopfattelse kan mindske kropsskammen og styrke selvværdet. Et stærkere selvværd kan give os et mere realistisk og kærligt blik på os selv.
På den måde hænger vores indre verden tæt sammen med vores seksualitet og relationer: Jo tryggere vi står i os selv, desto friere bliver vi til at mærke lyst, nærhed og connection.
Selvopfattelse, kropsskam og selvværd kan føles som tunge størrelser, der altid har været der. Men ingen af dem er faste eller uforanderlige. De er formet af erfaringer, tanker og omgivelser – og netop derfor kan de ændres. Forandring begynder ofte i det små, hvor vi opdager, at vi kan møde os selv på nye måder.
Et første skridt kan være at øve sig i at tale mildere til sig selv. Mange af os har en indre kritiker, der konstant peger på fejl og mangler. Vi kan langsomt lære at stille en ny stemme op imod den. Når vi registrerer vores gode egenskaber og anerkender det, vi faktisk bidrager med, begynder vi at skabe en mere kærlig selvopfattelse. Selv små justeringer i den indre dialog kan få stor betydning over tid.
Kropsaccept er en anden vigtig vej til forandring. Det handler ikke om at elske hvert eneste aspekt af kroppen hele tiden, men om at turde møde kroppen uden konstant vurdering. Det kan betyde at fokusere på, hvad kroppen kan fremfor hvordan den ser ud – glæden ved bevægelse, styrken i musklerne eller roen i åndedrættet. Små øvelser som at se sig i spejlet med mildere øjne, give sig selv en berøring uden krav eller blot være til stede i kroppen kan langsomt løsne grebet fra skammen.
Selvværd vokser, når vi giver os selv værdi. Det sker, når vi bemærker vores gode egenskaber, når vi sætter grænser og når vi tillader os selv at være os selv – uden at sammenligne eller undskylde. Jo mere vi handler ud fra, at vi har ret til at være her som dem, vi er, desto stærkere bliver fundamentet.
Selvom forandringen først og fremmest begynder i os selv, kan et parforhold være en støtte på vejen. Når vi tør dele noget af det, vi ellers holder skjult, kan vi opleve, at nærheden vokser på nye måder. På den måde kan arbejdet med selvopfattelse, kropsskam og selvværd også blive en vej til dybere intimitet og connection. Hvis du vil dykke dybere ned i, hvordan lyst kan ændre sig og skabe udfordringer (og løses) i parforhold, kan du se afsnittet om Manglende eller uens lyst.
Forandring kræver både mod og tålmodighed. Det er en proces, hvor små skridt ofte skaber de største resultater. Hver gang vi vælger at møde os selv lidt mere kærligt, tager vi et skridt mod en friere seksualitet, større tryghed i relationer og en stærkere følelse af at være hjemme i os selv.
For mange er det en ny og ofte lettende oplevelse at tale åbent om selvopfattelse, kropsskam eller selvværd. Det kan føles som tunge emner at dele, og netop derfor kan samtalen være en befrielse. Den giver et trygt rum, hvor du kan sætte ord på det, du ellers har båret alene, og hvor det svære mødes med respekt og anerkendelse.
I samtalen bliver det muligt at opdage mønstre: Hvor kommer kropsskammen fra? Hvordan hænger dit selvværd sammen med måden, du ser dig selv på? Og hvilke erfaringer eller tanker fastholder dig i følelsen af at være forkert? Når vi får øje på de sammenhænge, bliver det lettere at forstå os selv og dermed finde nye veje frem.
Samtalen kan også åbne for nye perspektiver og redskaber. Gennem spejling og refleksion kan du begynde at se dig selv med mildere øjne og opdage de ressourcer, du allerede rummer. Du kan få konkrete måder at styrke dit selvværd på, øve dig i at møde kroppen med omsorg og bryde gamle overbevisninger, der holder dig fast.
For singler kan samtalen være en mulighed for at skabe et stærkere fundament i sig selv – en ro og et selvværd, der giver tryghed i mødet med nye relationer. For par kan det blive et fælles rum, hvor sårbarhed trygt kan deles, og hvor man kan støtte hinanden i at skabe større intimitet og frihed. Måske genkender du, at sex kan være svært til tider. Du kan finde mere om det i afsnittet om Seksuelle udfordringer.
I sidste ende handler samtalen ikke kun om at lette byrden, men også om at åbne døren til nye muligheder. Når skam og selvkritik får mindre plads, kan selvværd, nærhed og connection vokse. Samtalen bliver på den måde et springbræt til at stå tryggere i dig selv og til at opleve mere frihed og glæde i både relationer og seksualitet.
Mange kæmper med selvopfattelse, kropsskam og selvværd, og du er langt fra alene. Det er menneskeligt at tvivle på sig selv, men samtidig muligt at skabe forandring. Når vi møder os selv med mildhed og giver os selv værdi, kan vi langsomt finde tilbage til mere ro, frihed og nærhed.
Hvis du kan genkende dig selv i noget af dette, så giv dig selv muligheden for at tage et første skridt. En samtale kan være en tryg vej til at løsne det, der tynger, og til at genopdage, at du allerede rummer den værdi og kærlighed, du længes efter.
Vil du læse mere om andre temaer, jeg arbejder med – som lyst, intimitet og relationer – kan du besøge siden om sexologiske samtaler hos Resono.